6-8 måneder og søvn

Når dit barn nærmer sig 6 måneder, vil du måske opleve, at der begynder at komme lidt rytme i hverdagen. Ikke sådan at barnet sover på de samme tidspunkter hver dag nødvendigvis. Men blandt andet det, at barnet får fast føde på bestemte tidpunkter på dagen, kan være med til at stabilisere dagen lidt. Også når det kommer til søvn. Herunder ser du min såkaldte SØVNLOGIK for et barn på 6-8 måneder.

Hvor rigtig mange børn frem til denne alder godt kan variere en del i antallet af lure fra dag til dag, vil mange børn fra ca 6-8 måneders alderen trives rigtig godt i et tre-lurs-system. Børn er ikke små robotter og nogle børn er 5 måneder og nogle er 7 måneder før dette fungerer. 6 måneder er blot et gennemsnit. 

 

 

Fælles for stort set alle børn er dog at det kan være fint at stræbe efter, at vågentiden i løbet af dagen ikke variere med flere timer, men at den dog er lidt længere sidst på dagen end først på dagen. Herunder ser du 4 eksempler for, hvordan et døgn kan se ud for lille Sofus på 7 måneder. 

Søvnlog og Søvnlogik 6-8 måneder. 

Ovenfor ser du 4 eksempler på hvordan en dag kan se ud for et barn på 6-8 måneder (5-9 måneder) Alle disse er helt normale, men vidt forskellige. 
Ens for dem alle er at Sofus er vågen ca 2 timer om morgenen. 2,5 i de to midterste vågenperioder og 3 timer i den sidste. Fælles er også at han sover 3 lure. Men derudover ses der store forskelle. 

1. eksempel er meget klassisk med 2 lure på 1,5 time og en powernap sidst på dagen. 

2. eksempel viser Sofus som sover længere til den første lur og til gengæld kort til både nr 2 og 3. 

3. eksempel er Sofus som har korte lure hele dagen. Til gengæld sover han rigtig mange timer om natten. 

4. eksempel er lige omvendt. her Sover Sofus 5,5 time om dagen og har en kort nat. 

 

Mange tænker at den sidste lur da ikke kan ligge efter kl 17, men det kan den sagtens i denne alder. Det er først i 8-9 måneders alderen vi begynder at kigge på dette. Alle de 4 eksempler kan fungere, hvis Sofus fungerer og hvis Sofus’ forældre også er okay med dette. Jeg ser ofte at familier med flere børn glemmer at små børn faktisk kan gå sent til nat, så de puttes med de ældre børn ved 19 tiden som i eksempel 3. Børn indretter sig. Men man kan ikke både sove hele dagen og hele natten. Derfor kommer disse børn ofte til at sove mindre i dagstid. 

 

HUSK at dette er eksempler på hvordan søvnlogikken kan bruges. Ikke en facitliste.  

 

Har du brug for mere specifik hjælp er du velkommen til at booke en konsultation her. 

Følg også gerne med på instagram for flere råd. Jeg hedder MODERSØVN

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *